Rugemaskine auto-vending 12 æg
Hvis du har en hønseflok som skal udvides, eller måske skal den fornyes, så er det ofte nemmest at få en skrukhøne til at klare det. Det kan være at du ikke lige har en hønse som ligger skruk eller det kan være du og dine børn gerne vil se og opleve hele udrugnings-processen. Uanset din begrundelse så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt for at få et levende resultat.
Når du samler æg til udrugning så er det oftest bedst at bruge æg som ikke er mere end 7 dage gamle og som ikke har været transporteret.
Opbevaring af rugeæg
Du kan samle og opbevare rugeæg i op til 7 dage. Hver gang du samler et nyt æg, så drej lidt på dem du har samlet, på den måde efterligner du hønen som kommer til at skubbe lidt til æggene hver gang hun kommer for at lægge et nyt æg. Du kan eksempelvis opbevare æggene i en lukket æggebakke, i en kurv eller i en kasse men vær forsigtig i din håndtering af æggene. Opbevar æg i et mørkt rum med en stabil temperatur på max 14-18 grader med en fugtighed på ca. 65-75%
Udrugning i rugemaskine
Tænd din rugemaskine et par dage inden du lægger æggene deri, der sikre at maskinen har den rigtige temperatur og fugtighed når æggene kommer i. Inden du lægger dine æg i maskinen så lad dem af-klimatisere ved alm. stuetemperatur, på den måde undgår du kondens på æggene i maskinen og øger chancerne for udklækning.
Indstil maskinen til 37.7 grader og de sidste 3 dage før udklækning på 37.2 grader. Der er forskellige holdninger til fugtigheden igennem rugeperioden, dog er alle enige om at de sidste 3 dage før udklækning skal den være så høj som muligt gerne på ca. 65-70 %.
Fra og med den 10. dag indtil 3 dage før den forventede udklækning skal du, en gang om dagen, tage stikket ud at stikkontakten, åbne rugemaskinen og lade æggene afkøle i ca. 15 min. Sprøjt et tyndt lag vand på med en sprøjte/forstøver før låget sættes på igen.
Mange er bekymrede for opdræt af kyllinger og mange forbinder en rugemaskine med en svær opgave, men det er det ikke nødvendigvis. Der findes mange gode og simple rugemaskiner på markedet. Læs altid vejledningen før brug.
Se vores udvalg af rugemaskiner HER.
HUSK at se og følg vores YOUTUBE kanal HER.