Randers Volieren | Vi holder den inde, du holder af
Trustpilot | Randers Volieren

Problemer med Muldvarper?

Hos Randers Volieren har vi et stort udvalg af produkter til at bekæmpe Muldvarper. Det kan f.eks. være at du står og mangler en effektiv elektronisk skræmmer, en saks med ekstra smæk på eller effektiv usynlighegn. Så finder du det her.

 

Se vores udvalg af produkter mod Muldvarper her på siden.

Muldvarp | Randers volieren

Muldvarpen

Muldvarpen (Talpa europaea) eller den europæiske muldvarp, er et lille pattedyr der skaber gange neden under jorden. Muldvarpen er ikke udbredt i hele landet, da der er nogle øer, hvor den ikke er. Muldvarpen har en cylindrisk krop, et spids hoved og nogle specialiserede fødder foran der er velegnede til at grave med. En muldvarp er et lille dyr der kun vejer mellem 80 og 100 gram. Den bliver mellem 15 og 18 cm lang fra snudens spids til halen. De to køn ligner hinanden meget, dog er hannen den største. Muldvarpens pels er tæt og sort og skabt til at grave under jorden. Muldvarper har ingen ydre ører og den har meget små øjne som er skjult i pelsen. En muldvarp lever mest af regnorme, insektlarver, biller og andre små dyr og insekter.

Muldvarpens levevis

Muldvarpen bygger tunneler/gange under jorden, hvor jorden er blødt og rig på føde. Muldvarpen findes mange steder i naturen, men især på enge, marker, græsarealer, dyrkede arealer samt i løvskove og haver. Muldvarpen bygger sine gangsystemer der kan være mere end 200 m lange, for at finde sin føde. Den har derfor mulighed for at have et friskt lager af regnorme, til dens rådighed. En muldvarp lever alene, men i det tidlige forår mødes hannerne og hunnerne, for at parre sig. Hunnen føder efter fire ugers drægtighed et kuld med op til seks unger. Nogle gange får muldvarpen 2 kuld unger på en sæson. Ungerne kan klare sig selv efter ca. 5 uger, hvor de selv begynder at bevæge sig rundt i gangene for at søge føde.

Muldvarpens naturlige fjender er musvågen, ræven og grævlingen.

Bekæmpelse af muldvarpen

Hvis du har muldvarper i din have finder du hurtigt ud af det. Efter du har opdaget de første muldvarpeskud, er det tid til at begynde at bekæmpe den. Den nye indflytter skal ikke føle sig for velkommen. Bekæmpelsen kan gøres på flere forskellige måder og de mest effektive beskriver vi her. Der kan anvendes de såkaldte muldvarpeskræmmere, disse sender vibrationer og lyde i lav frekvens, som muldvarpen ikke kan lide. Rækkevidden på disse muldvarpeskræmmere er op til 600 m2.

Muldvarpeskræmmeren er nok den mest humane måde at bekæmpe muldvarpen på, da den jo kun skræmmer og ikke dræber muldvarpen. Muldvarpeskræmmere kan anvendes alene eller sammen med en muldvarpesaks.

Muldvarpesaksen er derimod endestationen for muldvarpen, hvis den går i fælden overlever den ikke. Saksen er nok den sidste udvej for haveejeren, hvis det er nødvendigt at fordrive muldvarpen helt. Saksen er nem at opsætte og den er effektiv og dræber muldvarpen hurtigt og humant.

0
    0
    Kurv
    Kurven er tomTilbage til shoppen