Randers Volieren | Vi holder den inde, du holder af

Hønsegårde

 

 

Køb dit eget hønsehus – Det er blevet utroligt populært at holde høns i egen have  – I denne kategori finder vores brede udvalg af hønsehuse til villahaver og friland.

Find det hønsehus der passer til det antal høns du ønsker – Vær opmærksom på de forskellige racer kræver forskellige plads. I hønsehuset behøver der ikke være ret meget plads. Hønsene vil helst sidde tæt på deres siddepinde.

Man kan godt lukke hønsene ud i sin have. Hønsene vil blive tæt på, hvor de fodres.
Et havehegn kan være godt, så hønsene ikke går ind til naboen. Vælg høns, der ikke vil flyve, hvis de går i haven.
hønsehus | Randers volieren

HVOR I HAVEN MÅ HØNSEHUSET PLACERES?

Det er godt at placerer hønsehuset et sted, hvor det ligger i læ, men helst ikke i fuld skygge, da du så risikerer et fugtigt og koldt hus. Omvendt kan et hønsehus i fuld sol blive ulideligt varmt og endda livsfarligt for hønsene.

 

EKSTRA HØNSEHUS TIL NYE HØNS

Det er en god idé at have et ekstra, lille hønsehus til ny tilkommende, så de ikke sættes direkte ind i den etablerede flok. Lad de nye høns bo i gæstehuset en uges tid, så du er sikker på, at de ikke medbringer sygdomme til flokken.

Indfør altid 2 høns af gangen, så er der 2 til at deles om de tæsk, de uomtvisteligt vil få, når de bringes ind i hønsegårdens hårde hakkeorden. Jo mindre plads hønsene har, jo flere tæsk vil de nye høns få.

HVOR STORT SKAL HØNSEHUSET VÆRE?

Der er ingen regler for, hvor meget plads en høne i havehold skal have, men som sammenligning skal en økologisk høne have 4 kvadratmeter have/jord uden for hønsehuset.

Normalt vil din kommune sætte en begrænsning for, hvor mange høns du må holde, typisk omkring 10 høns og højst 1 hane.

For at hønsene kan trives godt, skal hønsehuset være så stort, at der er plads til, at alle høns kan sove derinde på en pind om natten.  Siddepinde skal placeres mindst 20 cm ud fra en væg, og du skal regne med 4 høns pr meter ved tunge racer, 5 høns pr meter ved lette racer, og 6 høns pr meter ved dværghøns.

Hvis der i din kommune er regler for, hvornår hønsene skal tages ind, skal der desuden være plads til, at de kan bevæge sig rundt inde i hønsehuset. Der kan også i kommunen være regler om, at en evt. hane først må lukkes ud af det mørke hønsehus, efter at naboerne kan formodes at være stået op, da hanen så vil vente med at gale. Tjek din kommunes hjemmeside for reglerne i dit område.

På grund af smittefare med fugleinfluenza kan der være regler om, at høns skal holdes inden døre. Du kan på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, se om der er forbud mod at lade høns gå rundt uden tag over hovedet.

SIKRE DIT HØNSEHUS MOD RÆVE, MÅR OG ROTTER

  • Spær adgangen under hønsehuset.

Bruger du et eksisterende legehus eller skur som hønsehus, så grav et fintmasket net eller nogle plader (ikke træ) mindst 60 cm ned omkring hønsehuset. Det vil forhindre rotterne i at flytte ind under huset, hvorfra de gnaver sig op gennem gulvet, så de kan hente mad i hønsenes fodertrug.

  • Hæv hønsehuset.

 Bygger du et nyt hønsehus, så byg det på pæle 35-50 cm over jorden. Når der er luft under huset, bryder rotterne sig ikke om at være der, da de så er eksponeret for deres naturlige fjender, ræve, hunde og katte.

  • Tætn vægge og mure i hønsehuset.

Vær opmærksom på, at en rotteunge kan klemme sig igennem et hul på størrelse med en 50-øre.

  • Undgå rod og opstabling af ting ved hønsehuset.

Det er gode skjulesteder for rotterne. Fx er en brændestabel i nærheden af hønsehuset en dårlig idé.

  • Luk for hønsene om aftenen.

En enkelt nat med åben dør, kan betyde, at du mister alle dine høns til ræven.

  • Brug automatisk hønselem.

Mange hønseejere installerer en automatisk åbne/lukke lem i deres hønsehus, der indstilles til automatisk at åbne om morgenen og lukke om aftenen. Husk at indstille aftenlukningen efter dine høns’ sovevaner, så du ikke lukker dem ude i stedet for inde. Den automatiske hønselem, betyder dog ikke, at du kan overlade hønsene til sig selv, uden de daglige tilsyn.

0
    0
    Kurv
    Kurven er tomTilbage til shoppen