Randers Volieren | Vi holder den inde, du holder af

Foderautomater og hus til egern

Egernet er kendt og forekommer hyppigt i den danske natur. Den tilbringer det meste af sin tid i træerne, hvor den holder balancen med sin markante, pjuskede hale.

Er der egern, hvor du bor? Så bør du byde dem velkommen i din have, for det er fascinerende dyr. Det er desuden et smukt lille dyr med den karakteristiske buskede, smukt svungne hale, de morsomme hårtotter ved ørene og den kastanje- eller sortfarvede pels. Egern er dagaktive i modsætning til mange andre af havens dyr, og derfor er de lette at holde øje med og beundre, når de på behændig vis henter foder fra en foderautomat eller bevæger sig akrobatisk gennem haven.

Egernhus med 3 huller | Randers volieren

3 tegn på egern i haven

    • Egernværksted: Hvis der ligger mange dækskel fra grankogler under et træ, kan det være et egernværksted. Det betyder at der har siddet et egern oppe i træet og pillet dækskellene af en kogle, for at spise frøene.
    • Der er en rede-lignende genstand på størrelse med en badebold inde ved stammen af dine nåletræer, bygget af kviste og grene. Det er med stor sandsynlighed en egern-rede.
    • Du har enten nødder eller kogler i din have (enten liggende på jorden, eller samlet sammen i kasser), som forsvinder. Det er med stor sikkerhed sultne egern, der får dem til at forsvinde.

    Egerns levesteder

    Egern er meget glade for at opholde sig i skovområder, parker og i boligkvarterer med haver til. Så længe der er gamle træer og alsidig, tæt beplantning, er egernet ikke kræsent når det kommer til bolig.

    Egern bygger typisk deres reder i nåletræer, helt inde ved stammen. Reden er på størrelse med en badebold, og er godt gemt væk. Reden består af smågrene, kviste eller andet let materiale. Egern har flere forskellige reder. Nogle af dem får de unger i, andre af dem slapper de af og sover i.

    Det er muligt at bygge redekasser til egern, men det er de færreste, der er bosat. To grunde kan være, at egern har meget let ved selv at bygge deres rede, og derudover passer en tydelig kasse ikke egernet særlig godt. De vil nemlig gerne bo så skjult som muligt.

    Hvad spiser egern?

    Egern er generalister, hvilket vil sige, at den lever af et bredt spektrum af føde fra nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern til dyrisk føde, som eksempelvis fugleunger. Derudover kan egern også godt spise af fuglekugler.

    Egern spiser ikke brød på sammen måde som for eksempel fugle gør det. Hvis du ønsker at fodre egern i din have, så vær opmærksom på, at du ikke bare smider føden på jorden, men oppe i højden, så det ikke tiltrækker rotter.

    Egern kan godt finde ud af at spise af foderkasser. Hvis blot kassen har plexiglas i, så egern kan se føden. Man kan for eksempel lægge hasselnødder eller agern i, som egern vil spise af. Mus er desværre også ret glade for nødder, så vær opmærksom på at der skal være låg på foderkassen. Det kan et egern godt åbne, men det kan en mus ikke.

    Hvis du ønsker at have egern der spiser af en foderkasse i din have, er det en god idé at placere en foderkasse til egern omkring bryst/hovedhøjde, på et træ eller plankeværk, hvor egern kommer forbi.

    0
      0
      Kurv
      Kurven er tomTilbage til shoppen